Arkivfoto

Arkivfoto

Nyt tilbud i Hillerød til yngre mennesker med demens og deres pårørende

Kom til foredrag, workshop og fællesspisning i Støberihallen, hvis du er under 65 år og har en demenssygdom og tag gerne en pårørende med

De fleste mennesker forbinder demens med alder. Men også yngre mennesker bliver ramt af demens, og de inviteres nu til en aften med oplæg og dialog.

Rådgivnings- og Aktivitetscenter Nordsjælland er et projekt under Demensvenligt Nordsjælland, der nu sætter fokus på de yngre demente. Der vil løbende blive arrangeret en række aktiviteter for mennesker under 65 år med en demenssygdom og deres pårørende. Første arrangement finder sted i Støberihallen mandag 17. september fra klokken 16-19.30.

Her vil seniorkonsulent Steen Kabel starte med at holde foredrag. Steen Kabel har i mange år arbejdet med yngre mennesker med demens og deres pårørende. Han vil i sit foredrag tage udgangspunkt i hans erfaringer fra andre steder i landet, hvor man arbejder med borgerinddragelse, meningsfulde hverdage og sociale fællesskaber for mennesker med demens og deres familier.

Udover foredraget vil der være workshop over spørgsmålene:

· Hvad betyder det at have et aktivt liv?

· Hvad betyder det at være med i meningsfulde aktiviteter?

· Hvad betyder det at være en del af et socialt fællesskab?

· Og hvordan kan man som familie være med til at støtte hinanden i at få hverdagen til at fungere bedst muligt?

Program:

Kl. 16: Velkomst

16.15-17.30: Foredrag med Steen Kabel

17.30-18.15: Buffet

18.15-19.15: Workshop

19.15-19.30: Fælles afrunding

Det er gratis at deltage. Tilmelding til projektleder Lotus Sonnenborg lots@hillerod.dk senest fredag 14. september kl.12.00

Arrangementet finder sted i Støberihallen i Hillerød.

Rådgivnings- og Aktivitetscenter Nordsjælland ligger både i Hillerød, Helsingør og Allerød, og arrangementerne er åbne for borgere fra alle tre kommuner.

Publiceret 12 September 2018 15:00

SENESTE TV