DR's Rosa fra Rouladegade var dagens særlige gæst til Naturens Dag på Skovskolen i Nødebo. Foto: Jan Stephan

DR's Rosa fra Rouladegade var dagens særlige gæst til Naturens Dag på Skovskolen i Nødebo. Foto: Jan Stephan

Rosa fra Rouladegade var med i naturen

Skovskolen i Nødebo inviterede til Naturens Dag, hvor også Rosa fra DR kiggede forbi

børn Der var fornemt besøg af DR Ramasjangs Rosa fra Rouladegade, da skovskolen i Nødebo søndag 9. september inviterede til Naturens Dag.

Rosa var bl.a. til at bygge bihoteller, danse bidans og udstede RamasjangRedder-diplomer.

Børnene kunne prøve at klatre i træer med klatreseler og hjælp fra Skovskolens klatreinstruktører, løbe om kap, bygge en drage og meget mere.

De voksne kunne også få inspiration til vandreture eller høre om flåter, vikinger eller ulve.

De studerende på Skovskolen bød indenfor i deres blokhusbar Flækken og udenfor på hygge omkring bålet.

Besøgsrekord

Naturens Dag blev afholdt flere end 300 forskellige steder i landet. Vejrguderne var i mildt humør og hjalp Naturens Dag godt på vej med tørvejr og solstråler over det meste af Danmarkskortet. Det fik søndag 60.000 danskere til at snøre støvlerne og komme ud i naturen.

Børnene kunne bl.a. komme tæt på et vildsvin. Foto: Jan Stephan

Børnene kunne bl.a. komme tæt på et vildsvin. Foto: Jan Stephan

I ugens løb varmede 190.000 børn op til søndagen ved at holde Naturens Dag ude på landets skoler og dagtilbud. Dermed var der i år flere deltagere til Naturens Dag end nogensinde, nemlig i alt 250.000 deltagere. Det er rekord. I 2017 kom 214.500 danskere ud på Naturens Dag.

Mdt

Publiceret 11 September 2018 11:07

SENESTE TV