Borgermøde om de nye planer for Torvet

Hillerød kommune inviterer til informations- og debatmøde om Torvet i Hillerød

byudvikling Byrådet har i juni vedtaget en helhedsplan for, hvordan Torvet i Hillerød kan se ud. Nu kan alle komme med input til planen på et borgermøde onsdag 19. september klokken 19-21 på Hillerød Rådhus på Trollesmindealle 27.

På borgermødet kan alle interesserede høre landskabsarkitekt i Hillerød Kommune Louise Risør fortælle om helhedsplanen, stille spørgsmål og deltage i debatten samt deltage i workshoppen og sætte ord og billeder på, hvad vi synes, der er det vigtigste på Torvet.

Dan Riise, formand for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, byder velkommen, hvorefter Louise Risør præsenterer helhedsplanen.

Derefter er der debat og spørgsmål til helhedsplanen og en workshop, hvor deltagerne altså sætter ord og billeder på, hvad de synes, er det vigtigste på Torvet.

Til slut samles op og arrangørerne fortæller kort om, hvad der vil ske fremover ,og hvordan man kan deltage.

Mdt

Publiceret 09 September 2018 11:00

SENESTE TV