Støtte til torvemarkedet i Hillerød

støtte Hillerød Torvemarked har modtaget 20.000 kroner fra Spar Nord Fonden.

Checken blev overrakt lørdag 7. juli af Jesper Enghave Fruergaard fra Spar Nord til Hillerød Torvemarkeds formand Jørgen Gregers Hansson fra Piemonte Vine.

Frivillige har gennem flere år arbejdet på at genskabe torvehandlen i Hillerød, og midt i maj blev første markedsdag så skudt i gang.

Torvemarkedet bliver afholdt hver lørdag i sommermånederne, og der er boder med for eksempel tøj, smykker, grøntsager, blomster og meget andet.

Hillerød Torvemarked er en forening, og man kan blive medlem for 200 kroner om året.

Hvad pengene skal bruges til, ved de frivillige bag torvemarkedet endnu ikke. Dog er en lille del af dem øremærket til et julemarked.

Mdt

Publiceret 19 July 2018 14:00

SENESTE TV