Millioner fra TrygFonden

'Bedre Psykiatri' er blandt modtagerne af støtte

støtte TrygFonden har uddelt over 10 millioner kroner i donationer til mere tryghed i Region Hovedstaden, oplyser de i en pressemeddelelse.

Det er TrygFondens regionale råd i Region Hovedstaden, som har doneret i alt 10.161.816 kroner til projekter, der skal fremme sikkerheden, sundheden og trivslen i regionen.

Af dem skal omkring fem millioner kroner fremme sundheden, og blandt de støttede projekter er 'Bedre Psykiatri' i Hillerød, Allerød, Gribskov og Halsnæs, som har modtaget 56.000 kroner til oprettelsen af forældrenetværksgrupper”.

Næste frist for ansøgning om støtte er 1. september 2018.

TrygFondens regionale råd i Region Hovedstaden består af 20 demokratisk valgte kandidater. Formanden for rådet er Peter Lindholm Sørensen fra Hillerød, og også hillerødborger Monika Margrethe Skadborg sidder med ved bordet.

Mdt

Publiceret 19 July 2018 20:00

SENESTE TV