Jan W. Andersen landede i Gørløse kl. 20.40. Han måtte starte sin hjælpemotor kl. 20.02, da termikken døde ud og flyve de resterende 50 km hjem for motorkraft. Herefter kunne han fejre sin bedrift med et glas champagne. Pressefoto

Jan W. Andersen landede i Gørløse kl. 20.40. Han måtte starte sin hjælpemotor kl. 20.02, da termikken døde ud og flyve de resterende 50 km hjem for motorkraft. Herefter kunne han fejre sin bedrift med et glas champagne. Pressefoto

Direktør klarede 1040 kilometer i luften - uden motorhjælp

Svæveflyklubben i Gørløse var endemålet for ny danmarksrekord

rekord Gørløse Svæveflycenter lagde 30. juni grund til en ny danmarksrekord.

Omkring klokken 20 landede 59-årige Jan W. Andersen fra Midtsjælland nemlig sit svævefly på pladsen mellem Gørløse og Nr. Herlev efter at have fløjet i alt 1040 kilometer i luften uden hjælp fra en motor.

Jan W. Andersen, som til daglig er bankdirektør, er i forvejen 18-dobbelt danmarksmester og blev nu den første dansker til at tilbagelægge mere end tusind kilometer uden landing i et svævefly med start i Danmark.

Jeg begyndte at overveje, om der mon var andre tilfælde af sindssyge i min familie

Flyvningen tog i omegnen af 10 timer med startlinje over Snekkersten Havn, op til vendepunktet ved Siljansøen i Dalarna og tilbage igen, og det lykkedes altså den tidligere VM-sølvvinder at tilbagelægge 1.040 kilometer, før hjælpemotoren måtte i brug til landingen i Gørløse.

Tilfælde af sindssyge

Undervejs var han i tvivl om, hvorvidt det var en tosset idé at forsøge at slå rekorden, fortæller han i en pressemeddelelse:

”Da klokken nærmede sig 16, og jeg stadig havde over 500 kilometer hjem, begyndte jeg at overveje, om der mon var andre tilfælde af sindssyge i min familie".

Imponeret

Bestyrelsesformanden i Dansk Svæveflyver Union, Peter Eriksen, er imponeret af Jan W. Andersen:

Han er et stort navn internationalt og en formidabel pilot

"Målet om at flyve 1000 kilometer med start i Danmark har vi haft i mange år. Adskillige har forsøgt, og det er altså første gang, det er lykkedes. Det viser jo bare, at selv om forholdene ikke altid er optimale i Danmark, så kan vi stadig opnå store ting. Det overrasker mig ikke, at det lige netop er Jan, der gør det. Han er et stort navn internationalt og en formidabel pilot".

VM er næste mål

Jan W. Andersen har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene for længe, for næste store mål er næste måneds VM i Tjekkiet, hvor han stiller op i åben klasse og har sigtet rettet mod medaljeskamlen:

"Det var en optimal træningslejlighed frem mod VM. Jeg føler mig klar til at få et godt resultat med hjem til Danmark".

Flyve endnu længere

Han vil også gerne slå sin egen danmarksrekord og flyve endnu længere end de 1050 kilometer med start i Danmark:

"Vejret var ikke optimalt den dag, så på en dag med bedre forhold er målet at ramme et vendepunkt 150 kilometer længere nordpå, så jeg kan komme i nærheden af 1300 kilometer," siger Jan W. Andersen og håber, han selv kommer til at slå rekorden:

"Men ellers har vi masser af ungt talent på vej frem. Jeg ser dem jo selv svæve over sund og bælt. Fremtiden tegner lys for dansk svæveflyvning".

Jeg er imponeret over de 1040 kilometer, men nu vil vi have mere

Også Peter Eriksen fra svæveflyunionen mener, rekorden kan slås:

"Jeg er imponeret over de 1040 kilometer, men nu vil vi have mere. 1200 kilometer må være det næste mål, og mon ikke også Jan allerede har sat et kryds i bogen ud for den".

Svævefly

    Svævefly flyver ved hjælp af de naturligt forekommende opadgående luftstrømme (termik), som findes i luften. Det er også dem, mange fugle benytter sig af, når de glider elegant gennem luften.

    Svævefly kan derfor sagtens flyve, selv om der er vindstille. På en god sommerdag vil man typisk kunne komme op mellem 1500 og 2000 meters højde.

    Svæveflypiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

    Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft, som svæveflypiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle. Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvorved svæveflypiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten. Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå. Bølger er i princippet det samme som skræntvind, men er yderst sjældent i Danmark. Bølger dannes, når luftmassen har været tvunget op og ned ad flere bjergkæder. Det er ikke ualmindeligt, at bølgen når op i 10 kilometers højde, som er den højde, trafikfly færdes i.

    Et svævefly kommer i luften enten ved flyslæb, hvor et mindre motorfly trækker svæveflyet op ved hjælp af et langt tov, eller ved spilstart, der fungerer på samme måde, som når man sætter en drage op.

    Når flyet er kommet op i ca. 400 meters højde, afkobles wiren fra flyet, og piloten flyver derefter hen til en termikboble i nærheden for at få yderligere højde på flyet.

    I Danmark løber svæveflysæsonen typisk fra slutningen af marts til begyndelsen af november.

    Der er 30 svæveflyveklubber fordelt over hele Danmark.

    Jan W. Andersens rekord blev sat i hans Binder EB 29, som har en længde på 8 meter, et vingefang på 29,3 meter og en vægt på omkring 850 kilo. Flyet har hjælpemotor, som kan klappes ud bag cockpittet, og hører til i den åbne klasse.

Publiceret 12 July 2018 06:00

SENESTE TV