Cykelholdet Team Rotary Nordsjælland er klar til, for 5. år i træk, at sætte kursen mod Paris. Kom og ønsk dem god tur på Torvet i Hillerød lørdag den 14. juli kl. 11. Pressefoto

Cykelholdet Team Rotary Nordsjælland er klar til, for 5. år i træk, at sætte kursen mod Paris. Kom og ønsk dem god tur på Torvet i Hillerød lørdag den 14. juli kl. 11. Pressefoto

Cykelholdet Team Rotary kører igen til Paris

start For femte år i træk er cykelholdet Team Rotary ved at pudse formen af, så de er klar til turen til Paris med afgang fra Hillerød fredag den 20. juli.

Siden 1. januar har den stået på træning to gange ugentlig, de første tre måneder i spinninglokale hos Firmasporten, og siden 1. april på landevejene rundt i Nordsjælland. Der er blevet trænet udholdenhed, fart og teknik, så alle føler sig godt tilpas med at køre i et cykelfelt.

I år består holdet af 26 ryttere, hvoraf mange er gengangere fra tidligere år, og enkelte har været med alle fem år. Samtidig er der en håndfuld nye ryttere i feltet, som er spændte på, hvad de har indladt sig på.

Udover cykelrytterne består holdet af otte servicefolk, der skal sørge for mad i dagens løb, transport af bagage og hjælpe rytterne som vejvisere, og hvor der er behov ved defekter. Holdet har også en massør med, der kan massere ømme muskler efter dagens tur.

Turen til Paris tager 8otte dage, hvor der skal køres op til 200 kilometer om dagen.

Prolog på Torvet lørdag

Inden afgang vil der traditionen tro blive afholdt prolog på Torvet i Hillerød lørdag den 14. juli klokken 11. Der vil holdet blive præsenteret, der bliver taler, og endelig en kort cykeltur rundt om centrum af Hillerød.

På Team Rotary betaler deltagerne selv for turen, og gennem sponsorer rejses penge til velgørenhed. I de forrige fire år er der samlet uddelt over en million kroner til bl.a. Julemærkehjemmet i Ølsted og de små foreninger gennem Frivilligcentret i Hillerød.

Publiceret 11 July 2018 10:42

SENESTE TV