Cityforeningen skal have ny formand

Af
Martin Warming

Hillerød Cityforening skal have ny formand.

Michael Holm Pedersen, der til daglig er filialdirektør i Dansk Bank i Hillerød, har nemlig fået nyt job.

"Det er med en vis portion vemod, at jeg efter så kort tid på formandsposten i Hillerød Cityforening er nødt til at trække mig. Jeg har fået et nyt og spændende job andetsteds i Danske Bank, der gør at jeg vil have mere end svært ved at leve op til formandsrollen i Hillerød Cityforening," skriver Michael Holm Petersen i en mail til medlemmerne af cityforeningen fredag eftermiddag.

Michael Holm Petersen overtog formandsstolen i Hillerød Cityforening den 1. februar og nåede altså kun at få et halvt års tid på posten.

"Jeg har fået et meget positivt indtryk af Hillerød som handelsby. Det er et indtryk, der viser, at vi har en by, hvor man gerne vil hinanden, og at vi står sammen. Det har været en utrolig spændende tid, hvor jeg har lært mange nye mennesker at kende," siger Michael Holm Petersen til Hillerød Posten.

Hillerød Cityforening indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 27. august klokken 8.30 i Danske Banks kantine på Munkeengen 30, hvor eneste punkt er valg af ny formand.

Michael Holm Petersens afløser i Danske Bank hedder Palle Lange Andersen. Michael Holm Petersen bliver i Danske Bank, hvor han skal være chef for Banking Danmark i Wealth Managament i Lyngby.

Publiceret 06 July 2018 00:00

SENESTE TV