Sten Weibel fra Sparekassen Sjælland overrækker de to legater til Gustav Bjørn Brodthagen Jensen og Theis Lindegaard.

Sten Weibel fra Sparekassen Sjælland overrækker de to legater til Gustav Bjørn Brodthagen Jensen og Theis Lindegaard. Foto: Knord, Hillerød Handelsskole

Innovative elever fik legater

To elever fik et økonomisk skulderklap, da de dimitterede fra Hillerød Handelsskole forleden

Af
Martin Warming

uddannelse Igen i år har Knord, Hillerød Handelsskole, i samarbejde med Sparekassen Sjælland uddelt et legat til to innovative elever.

I år gik legaterne til Gustav Bjørn Brodthagen Jensen og Theis Lindegaard Poulsen begge fra 33x.

De to har fulgtes ad, siden de startede i 10. klasse klasse på skolen for snart tre år siden. De har ved siden af den normale skolegang arbejdet med iværksætteri og været en del af skolens talentprogram EUX plus.

Gustav Bjørn Brodthagen Jensen og Theis Lindegaard Poulsen har nu etableret et værksted, hvor de igennem et stykke tid har arbejdet med en prototype af deres idé, som er en højttaler i et nyt urbant og råt design skabt af naturens materiale træ.

"De har i høj grad vist kreative kompetencer og handlingsmæssige kompetencer. De har været opsøgende hos både leverandører og forhandlere, deltaget i konkurrencer via entreprenørfonden, hvor de på fornem vis har formidlet deres idé via scenepræsentationer og overfor udvalgte dommere. Sideløbende med alt dette har de formået at passe deres skolegang. Der er ingen tvivl om, at Gustav og Theis brænder for at blive iværksættere og for at få deres idé på markedet i nær fremtid," sagde uddannelsescef Connie Vang Christensen i sin tale til de to elever.

Gustav Bjørn Brodthagen Jensen og Theis Lindegaard Poulsen fik hver overrakt et legat på 2.500 kroner af filialdirektør Sten Weibel fra Sparekassen Sjælland.

Publiceret 05 July 2018 08:30

SENESTE TV