Vind billetter til 'Far til fire i solen' og mød Lille Per

En række af skuespillerne fra den nye Far til fire-film kommer til Hillerød på lørdag, og nu får du mulighed for at møde dem og se filmen samtidig

Af
Martin Warming

konkurrence Nu giver Hillerød Posten dig mulighed for at se den helt nye film 'Far til fire i solen' og samtidig møde en række af de skuespillere, der er med i filmen.

Det hele foregår i Nordisk Film Biografer i Hillerød på lørdag den 7. juli fra klokken 12.30, hvor Elton Rokahaim Møller, der spiller Lille Per, Mingus Hassing Hellemann, der spiller Ole, Laura Lavigne Bie-Olsen, der spiller Mie og Naja Münster, der spiller Olivia, også kommer en tur forbi den lokale biograf.

Her kan vinderen af vores konkurrence og tre ledsagere få autografer af skuespillerne og få taget selvfies med dem, inden de skal se filmen.

Hvis du vil være med i konkurrencen om de fire billetter og mødet med skuespillerne, skal du svare på nedenstående spørgsmål og sende dit svar til os på konkurrence@hip.dk seneste torsdag den 5. juli klokken 5.

Spørgsmål:

Hvilket år havde den første Far til fire-film premiere?

a) 1923

b) 1953

c) 1984

Vi trækker lod blandt de korrekte besvarelser, og vindere får - udover muligheden for at møde nogle af skuespillerne fra den nye Far til fire-film - fire biografbilletter til forestillingen på lørdag den 7. juli klokken 13.

Vinderen får direkte besked af Hillerød Posten.

Held og lykke!

Det handler filmen om:

Lille Per og de andre er rejst på tiltrængt solferie, hvor den skal stå på fred, afslapning og familiehygge. Børnene og Onkel Anders vil gerne deltage i hotellets konkurrence om at blive ”årets solfamilie”, men Far har bestemt ikke behov for at bevise noget. Han skifter dog hurtigt mening, da han ser den overperfekte konkurrerende familie blandt andet bestående af Fars gamle skolekammerat, Bjørn Skov, som igennem hele deres skoletid har været på nakken af Far for hans manglende evner ud i fysisk udfoldelse. Det, der var tænkt som en hyggelig dyst, bliver snart til en desperat kamp for ære og oprejsning, og det er kun ved børnenes kærlige og opfindsomme indgriben, han bliver klogere og indser, at han og hans familie ikke behøver at forstille sig. De er vitterligt gode nok - præcis som de er.

Publiceret 30 June 2018 10:00

SENESTE TV