Der skal rigtig meget regn til for at der skulle komme bål til sankthans i Hillerød. Arkivfoto

Der skal rigtig meget regn til for at der skulle komme bål til sankthans i Hillerød. Arkivfoto

Beredskabet om bålchancerne:

“Der skal komme rigtig meget regn”

Chancen for at afbrændingsforbuddet bliver ophævet inden på lørdag er meget, meget lille

Af
Martin Warming

Martin Warming

Santkhansfesterne på lørdag bliver højst tænkeligt uden bål og fyrværkeri. Medmindre der sker et mindre vejrmirakel de kommende dage.

Sådan lyder meldingen fra Frederiksborg Brand & Redning, der indførte et afbrændningsforbud den 5. juni på grund af den langvarige tørke.

Læs også: Bålet er "reddet" på Posen

Afbrændingsforbuddet gælder stadig for Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner og omfatter blandt andet afbrænding af bål - og dermed altså også sankthans-bål.

Bål og fyrværkeri er aflyst

I Hillerød mødes mange borgere til sankthans på Posen, hvor det er en tradition med et flydende bål på Slotssøen og festfyrværkeri over byen.

Men både fyrværkeri og bålet på søen er blevet aflyst. Det gør nemlig ingen forskel, at bålet er placeret midt ude på en sø, fortæller Peter Cowlaand, der er forbyggelseschef i Frederiksborg Brand & Redning til Hillerød Posten. “Man kan ikke komme langt nok væk fra land på Slotssøen, hvor der højest er 200 meter ind til bredden. Det er simpelthen ikke nok,” siger Peter Cowlaand.

“Rigtig meget regn”

“Vi skal have en ændring i brandrisikoen, før vi ophæver vores forbud. Der skal komme rigtig meget regn, og jeg vil næsten sige, at det skal regne fra nu af og frem til på lørdag, hvis vi skal ophæve afbrændingsforbuddet - og det er der ikke noget, der tyder på, at det kommer til at gøre,” sagde Peter Cowlaand til Hillerød Posten tirsdag eftermiddag.

“Vi følger situationen dag for dag og ophæver forbuddet, når vi vurderer, at der ikke længere er en forhøjet brandrisiko i naturen. Da der ikke er udsigt til større mængder regn i de kommende dage, må det forventes, at afbrændingsforbuddet kommer til at vare hen over sankthans,” tilføjer han.

Publiceret 21 June 2018 10:00

SENESTE TV