Se billeder og video: Over 1.200 løb rundt om Slotssøen for en god sag

Af
Martin Warming

Over 1.200 mennesker stillede lørdag formiddag til start i Hillerød Klovneløb. Og det betyder, at løbet i Hillerød måske endnu engang bliver det største af sin slags i hele landet (vi kender endnu ikke deltagertallene fra de andre løb rundt omkring i landet, red.).

Se stort billedgalleri nederst i artiklen...

Der var start og mål på Torvet, hvor børnene kunne prøve at sidde i en rigtig brandbil og hilse på hospitalsklovnen Victor. Musikskolens steelband sørgede for den musikalske underholdning, inden de mange løbere med de røde næser blev sendt af sted rundt om søen.

Klovneløbet er et løb for alle, og man bestemmer selv, om man vil kravle, gå, rulle, løbe eller hoppe på tungen. Det handler nemlig ikke om at komme først i mål, men derimod om at deltage og på den måde være med til at større en god sag - nemlig hospitalsklovnene og deres arbejde for syge børn, der er indlagt af den ene eller anden årsag.

Det første klovneløb i Hillerød, der blev afholdt for fire år siden, har omkring 300 deltagere, så man må sige, at løbet har vokset sig stort og stærkt.

Publiceret 16 June 2018 12:51

SENESTE TV