Foto: Jan F. Stephan

De mange bagedystdeltagere hyggede sig med udfordringer, quiz og mad. Foto: Jan F. Stephan

Bagedystdeltagere til stor reunion: "Der er noget helt specielt, der binder os sammen"

Tidligere deltager i Den Store Bagedyst, Iben Devantier fra Tulstrup, havde samlet tidligere deltagere

Af
Jens Berg Thomsen / Foto: Jan F. Stephan

reunion Der var smil, latter og glædelige gensyn, da deltagere fra DR's seermagnet "Den store bagedyst" i lørdags var samlet til en genforening på Tinggården i Gribskov Kommune.

Iben Devantier havde det sjovt med Micki Cheng. Foto: Jan F. Stephan

Iben Devantier havde det sjovt med Micki Cheng. Foto: Jan F. Stephan

Iben Devantier, som bor i Tulstrup uden for Hillerød, havde taget initiativ til dagen, hvor flere end 20 tidligere deltagere og de to tidligere dommere Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, der også driver Tinggården, var med.

"Det var rigtig fedt. Nogle af os deltagere kender jo ikke hinanden. Men alligevel er der noget, der binder os sammen på tværs. Alle vi deltagere kan sætte os ind i det, og det er en helt speciel oplevelse at have det bånd," siger Iben Devantie, der lige som mange andre tidligere deltagere er blevet et lille stykke folkeeje.

Iben Devantier havde taget initiativ til, at tidligere bagedystdeltagere kunne mødes. Foto: Jan F. Stephan

Iben Devantier havde taget initiativ til, at tidligere bagedystdeltagere kunne mødes. Foto: Jan F. Stephan

Igennem udfordringer

Iben Devantie havde sat forskellige udfordringer op til deltagerne, og også de to dommere Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen skulle igennem en udfordring.

"De tog udfordringen flot op, og de syntes, at det var sjovt," siger Iben Devantie.

Dagen bød også på quiz, videohilsner fra redaktionen bag programmet og mad.

Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen med også med. Foto: Jan F. Stephan

Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen med også med. Foto: Jan F. Stephan

Publiceret 15 June 2018 06:00

SENESTE TV