FIF’s udtagne løbere: Jakob Steinthal, Lukas Hemmingsen, Malthe Poulsen, Malte Hemmingsen, Siri Simonsen, Annika Simonsen. Pressefoto

FIF’s udtagne løbere: Jakob Steinthal, Lukas Hemmingsen, Malthe Poulsen, Malte Hemmingsen, Siri Simonsen, Annika Simonsen. Pressefoto

Seks FIF-løbere udtaget til landshold til EM og VM

Ungdoms- og elite-arbejdet i FIF Hillerød Orientering bærer frugt

Ungdoms- og elite- arbejdet i FIF Hillerød Orientering bærer nu rigtig frugt. Ved weekendens testløb i skovene omkring Herning fik FIF's elite vist, at der er både er kvalitet og stabilitet, og at hele seks løbere blev udtaget ungdoms-EM og til junior-VM, var mere, end klubben havde turde håbe på.

Lukas Hemmingsen (Drenge 16 år), Siri Simonsen (piger 16 år) og Jakob Steinthal (drenge 18 år) blev alle udtaget til EYOC, EM som 29-30. juni og 1. juli løbes i Bulgarien.

Har øvet andet terræn

Ungdomsholdet er mest udtaget for at være med for at lære, da de alle er landsholdsdebutanter, men Siri Simonsen har både teknisk og fysisk mulighed for at være med helt fremme.

Terrænet, de tre skal løbe i, er helt forskelligt fra Danmark, men netop det skal være de tre udtagnes styrke, da de gennem flere år har opsøgt terræn i udlandet. Fire løbere er udtaget til at repræsentere Danmark i hver klasse.

Mindre overraskende var det, at Malte Hemmingsen (U20), Annika Simonsen (U20) og Malthe Poulsen (U20) er udtaget til at repræsentere Danmark ved junior-VM som afvikles i Ungarn 8-14. juli.

Alle tre løbere er i bruttolandsholdsgruppen. De er endnu for unge til, at man tør forvente medaljer, men på en god dag har alle en chance for en tur på præmiepodiet.

Der venter nu uger med specialtræning og forberedelse.

EM og VM i MTBO forude

Senere på sommeren afvikles både EM og VM i MTBO-orientering.

Flerholdige verdensmester Thomas Steinthal er allerede udtaget, og forventningen er, at han igen kommer hjem med metal. FIF har chancen for at få mindst to juniorpiger på holdet, Sara Brinch som er i landsholdsgruppen, men også Nikoline Splittorff, har chancen for at komme til EM og måske VM.

VM-sæsonen slutter med VM i orientering, hvor Cecilie Klysner allerede er udtaget, og med både guld- og sølv-medaljer i bagagen, er forventningen, at det danske hold igen har en god chance for at tage metal med hjem. jesl

Publiceret 12 June 2018 08:00

SENESTE TV