De konservative inviterer til grundlovsmøde i Skævinge

Der er taler og grillmad, når de konservative i Hillerød afholder grundlovsmøde i Skævinge

I lighed med tidligere år afholder Hillerøds Konservative vælgerforening grundlovsmøde tirsdag den 5. juni.

"Denne faste tradition betyder meget for Det Konservative Folkeparti, hvor Grundloven er grundstenen i de konservative værdier og derfor helt naturligt at fejre dagen for vores grundlovs tilblivelse," skriver partiet i en pressemeddelelse.

I år har de konservative tre talere på programmet.

Den første taler er Christoffer Buster Reinhardt, som er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

"Et område som ligger konservative meget på sinde og er højaktuelt for Hillerød også for de kommende generationer med etableringen af det nye supersygehus på Trollesmindes jorder," skriver de konservative i pressemeddelelsen.

Anden taler er Lars Arne Christensen, som er folketingskandidat for Nordsjælland, og til sidst vil det nytiltrådte byrådsmedlem i Hillerød Bente Claudi fortælle lidt om arbejdet i det nye byråd og om, hvordan Konservative vil bidrage til løsningen af de opgaver, der ligger i de kommende fire år.

Gennemgående for alle talerne er naturligvis Grundloven.

Mødet finder sted på Lille Byttegaard på Krogvej 11 i Skævinge. Der arrangeres gratis transport fra Skævinge station. Tilmelding til grundlovsmødet skal ske senest dagen før til ajepsen@nexs.ku.dk eller mobil 28 45 97 34.

Der er naturligvis gratis adgang, og efter talerne er der mulighed for grillbuffet mod betaling. Tilmelding til spisning kan ligeledes ske på ovenstående mail eller telefon.

mw

Publiceret 27 May 2018 09:00

SENESTE TV