Nye Borgerlige holder grundlovsmøde på Posen

Blandt talerne er det lokale byrådsmedlem Mette Thiesen

Nye Borgerlige i Hillerød inviterer alle til grundlovsmøde tirsdag den 5. juni på Posen.

Arrangementet starter klokken 12, og der sælges øl, sodavand og pølser, skriver partiet i en mail til Hillerød Posten.

Flere kendte talere vil træde op på talerstolen.

Klokken 13 holdes første tale af historiker, forfatter og borgerlig debattør Mikael Jalving. Anden tale er klokken 13.45, og den står Nye Borgerliges byrådsmedlem i Hillerød Kommune og spidskandidat til folketingsvalget i Nordsjælland, Mette Thiesen, for.

Tredje tale holdes klokken 14.30 af højskolelærer og nationalkonservativ debattør Søren Hviid Pedersen, og klokken 15.15 taler Nye Borgerliges næstformand Peter Seier Christensen.

Mellem talerne vil der være sange, snak og hyggeligt samvær. Alle er velkommen og arrangementet er gratis.

mw

Publiceret 26 May 2018 11:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV