100 spejdere til Stifinderturnering

Wild West-spejderturnering blev bygget op med tipier i Gørløse

Hvilke spejdere er bedst til at udføre forskellige spejdermæssige opgaver såsom lejrsport, madlavning, opgaveløb, bueskydning og meget mere? Det blev afgjort henover Kristi Himmelfartsferien, hvor flere end 100 gule spejdere mødtes til Stifinderturnering 2018 fra torsdag til lørdag.

Fik du læst: Brand i kommende Lidl-butik

Spejderne samles fra hele landet, og i år var det Gørløse, der skulle ligge grund til turneringen - et syn som kunne ses fra Omfartsvejen.

Stifinderne er den mellemste gren hos De Gule Spejdere, hvor de er mellem 10 og 12 år. De kører med et gennemgående tema, som er Nordamerikanske Indianere - et tema som de arbejder med hele året rundt. Derfor har bygget tippier, som børnene sover i om natten.

I år var 'Buffalo Bill' kommet forbi med sit 'Wild West Show', som var rejst hele verden rundt.

Byggede lejre

Torsdag startede spejderne med en velkomstparade, hvor sidste års vindere skulle hejse flaget, og vandrepræmier skulle afleveres. Herefter skulle lejrene bygges. Her skulle spejderne selv bygge en bålplads, huggeplads, brændeskjul og indhegne lejrpladsen med en pæn indgangsportal.

Ind imellem lejrbygningen var der også den traditionelle bueskydningskonkurrence hos den store krigshøvding Tongkawa.

Fredag morgen startede ud med en dyst i af få tilberedt den bedste havregrød over bål. Senere var der dagens store løb rundt om de skønne enge og skove rundt omkring spejdergruppen i Gørløse.

Her var der en masse skønne opgaver, hvor de skulle brænde en snor over, kende kompasretninger, knopbinding med et kæmpe reb, danse traditionel indianerdans og snigning ind på to farlige kokke, som var i gang med at tilberede roulader, som spejderne skulle stjæle.

Om aften skulle stifinderne selv tilberede aftensmad bestående af stifindergryde og hjemmebagte grissinistænger. Derefter var der Wild West Show med Buffalo Bill i spidsen på sin hest Henning. Også den ildspyende fynbo, som kunne spy med to meter stor ildkugle, var med.

Privatfoto

Privatfoto

Oprydning

Lørdag morgen var der atter havregrødsdyst og derefter nedpakning. Det blev gjort på 45 minutter, hvor alle hjalp hinanden med at efterlade alt, som det var, inden de kom.

Sidst var tovtrækningskonkurrence, en fortjent frokost og så afslutningsparade, hvor årets vindere af stifinderturneringen blev fundet. Det blev koblet admiraler fra første Næstved.

Temaet var det vilde vesten. Privatfoto

Temaet var det vilde vesten. Privatfoto

Spejderne byggede selv tipi-byen op. Privatfoto

Spejderne byggede selv tipi-byen op. Privatfoto

Til slut var der tovtrækningskonkurrence. Privatfoto

Til slut var der tovtrækningskonkurrence. Privatfoto

Publiceret 17 May 2018 06:00

SENESTE TV