Bydelsmødre fik støtte

Nordea har støttet sociale cafemøder i Hillerød øst med 20.000 kroner

Bydelsmødrene i Hillerød øst havde den store glæde, at Nordea Fonden 4. maj lagde vejen forbi Brohuset og overrakte gruppen 20.000 kroner.

De penge får de, fordi de er med til at støtte det gode liv i området. Bydelsmødrene arbejder utrætteligt for at skabe de bedste rammer, for at kvinderne i området møder hinanden og indgår i fællesskabet.

Fik du læst: Liv på Torvet: Torvehandlen er genskabt

Hver onsdag klokken 17 er der kvindecafe med sycafe, og hver fredag morgen arrangerer gruppen café for hele området og alle beboerne.

“Pengene falder på et tørt sted og kommer til at indgå i den daglige drift af cafeerne,” fortæller boligsocial koordinator Hanne Dalgaard.

“Det er af stor betydning for vores aktive arbejde i boligområdet Kongevænget. Det er ofte her, vi møder nye beboere første gang – og over en kop kaffe går snakken bedre. Det kan være en udfordring at søge penge til drift af allerede eksisterende aktiviteter. Derfor glæder dig os særlig meget, at vi nu i kraft af Nordea fortsat kan hælde frisk kaffe i kopperne”.

Publiceret 15 May 2018 05:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV