45 helpaller og 11 halvpaller stak tyve af med fra jem & fix i Hillerød. Screendump fra Google Maps

45 helpaller og 11 halvpaller stak tyve af med fra jem & fix i Hillerød. Screendump fra Google Maps

Paller i stakkevis stjålet fra jem & fix

Politiet arbejder ud fra “godt signalement”, men hører stadig gerne fra vidner

Af
Jens Berg Thomsen

To tyveknægte kørte søndag hen til jem & fix på Industrivænget i Hillerød i en hvid varebil. Her tog de for sig af varerne klokken 19.21 og ti minutter frem. Politiet fortæller, at de to læssede i alt 45 helpaller og 11 halvpaller ind i bilen og kørte fra stedet igen.

“Videoovervågningen har givet os et godt signalement af de to, som vi efterforsker, men vi hører også gerne fra folk, der har set noget,” siger politikommissær Morten Riisager-Pedersen fra Nordsjællands Politi.

Pallerne var ikke låst inde, fremgår det af døgnrapporten.

Publiceret 02 May 2018 01:00