Johan Gaunitz blev tappet af laborant Susanne Alsbo - der i øvrigt til september har 50 års jubilæum på hospitalet i Hillerød. Pressefoto: Kresten Scheel

Johan Gaunitz blev tappet af laborant Susanne Alsbo - der i øvrigt til september har 50 års jubilæum på hospitalet i Hillerød. Pressefoto: Kresten Scheel

Johan gav blod for 200. gang

En sjælden milepæl blev rundet på hospitalet i Hillerød forleden

Blot tre gange før nogensinde i Danmark er det sket, at en bloddonor er blevet tappet 200 gange - og 28. marts skete det så igen på hospitalet i Hillerød.

Her mødte bloddonor Johan Gaunitz fra Jægerspris op og lagde arm til sin tapning nummer 200. Det blev efterfølgende markeret ved en reception med champagne og chokolade, og også blodbankschef Morten Bagge Hansen, Bloddonorerne i Danmarks Landformand Poul Erik Herner Petersen og Bloddonorerne i Hillerøds formand Dres Hansen var til stede.

Hjælp til 600 patienter

Johan Gaunitz fik overrakt en speciel glasskål med en bloddråbe.

Også kasserer for det frivillige bloddonorkorps her i Hillerød, Erik Helmer Pedersen, mødte op for at takke den aktive bloddonor. For hver portion blod, der doneres, får det frivillige bloddonorkorps 50 kroner, som bruges til at skaffe endnu flere bloddonorer.

Johan Gaunitz' blod har - gennem de 39 år hvor han har været donor - været med til at kunne behandle cirka 600 patienter. Han begyndte som bloddonor i 1969, da han var 18 år gammel, og han må stoppe, når han når de 67 år til sommer.

Donor Johan Gaunitz takkes af (fra venstre) blodbankchef på Rigshospitalet Morten Bagge, lokalformand Dres Hansen og landsformand Poul Erik Herner Petersen. Pressefoto: Kresten Scheel

Donor Johan Gaunitz takkes af (fra venstre) blodbankchef på Rigshospitalet Morten Bagge, lokalformand Dres Hansen og landsformand Poul Erik Herner Petersen. Pressefoto: Kresten Scheel

4000 donerer i Hillerød

I Hillerøds donorkorps er der små 4.000 bloddonorer.

“Det er en nødvendighed hvert år at skaffe ca. 500 nye bloddonorer, hvis vi her i Hillerød skal følge trop med resten af Danmark. Derfor kan der ikke opfordres nok til at blive donor her i Hillerød,” fortæller Erik Helmer Pedersen.

Tilmelding kan ske på www.Givblod.dk, hvor man først går på Region Hovedstaden, og derefter på det lokale tappested i Hillerød. Der kan gå op til et par måneder, før man indkaldes første gang.

I Hillerød blev der af de 4000 donorer givet 9.817 portioner blod, hvilket er ny rekord for Hillerød, fortæller han:

“Vi budgetterer i 2018 at nå 10.000 tapninger. Og Hillerød er det største tappested uden for København”. Mdt

Også den lokale kasserer for det frivillige bloddonorkorps her i Hillerød Erik Helmer Pedersen mødte op med en stor tak til Johan Gaunitz. Pressefoto: Kresten Scheel

Også den lokale kasserer for det frivillige bloddonorkorps her i Hillerød Erik Helmer Pedersen mødte op med en stor tak til Johan Gaunitz. Pressefoto: Kresten Scheel

Publiceret 07 April 2018 10:00