Bymuseet skal være mere synligt

Hillerød Bymuseum åbner snart ny sæson med nye tilbud og fornyelser - og inviterer til fyraftensmøde

Hillerød Bymuseum har haft travlt på Bymuseet det seneste år med at udvikle udstillingerne i Tidens Gade, så de er mere aktiverende og børnevenlige.

Det er sket takket være den bevilling på 100.000 kroner, som museet modtog til formålet fra Grethe Christiansens Legatstiftelse i april 2017.

Samtidig har de arbejdet med at gøre museets café mere indbydende, med at udvikle museets skoletjenestetilbud og i det hele taget med at skabe grundlaget for et mere aktivt og synligt Hillerød Bymuseum i fremtiden, skriver de i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Sprinkleranlæg slukkede brand i svømmehal

Ny sæson

Slutspurten er sat ind, for om lidt slår de dørene op for en ny sæson – men inden de slår de sidste søm i og trækker det sidste kabel, vil de gerne fortælle lidt om processen og om de planer, de har realiseret og om drømmene for den videre udvikling på museet.

Kom og hør mere, om hvad de laver på Museum Nordsjælland, når de ikke lige har åbent, viser rundt i udstillingerne eller holder foredrag – og om frivilliggruppens store betydning i deres arbejde.

Det kan man, når museet inviterer til fyraftensmøde på Hillerød Bymuseum på Helsingørsgade 65 i Hillerød (i slotsparken) 5. april kl. 17-18.30.

Kom og hør om de frivilliges store betydning torsdag aften. Pressefoto

Kom og hør om de frivilliges store betydning torsdag aften. Pressefoto

null

Publiceret 04 April 2018 19:00

SENESTE TV