Nye navne til New Note Festival

To nye artisterer offentliggjort til festivalen i Hillerød i august

New Note Festival offentliggør endnu to navne på årets plakat, nemlig Female Forest og JÆRV.

JÆRV er en dansk duo bestående af sangerinde Amanda Glindvad og producer Mathias Pedersen Smidt. De gjorde sig bemærkede på den danske musikscene i 2016, da de udgav debutudgivelsen 'Dit Hav'.

Fik du læst: Saml affald og vind gavekort

Duoen bevæger sig ifølge festivalen i et musikunivers, “hvor en malerisk, intens og kraftfuld lyrik får frit spillerum i et spændingsfelt mellem new wave og electronica”.

Med duoens anden udgivelse, EP'en 'Smuk & Ond' fra 2017, tager Jærv lytteren i hånden og med ind i et eventyr, skriver festivalen i en pressemeddelelse:

Fik du læst: Lidl: Vi er mennesker og ikke bare en stor maskine

“Med lige dele fandenivoldskhed og inderlighed formår JÆRV at fortælle om livets vendepunkter. Og som i et eventyr tager JÆRVs musik folk andre steder hen. Med dette afsæt går de efter at sætte et nyt aftryk i den dansksprogede pop-tradition, hvilket duoens intense koncerter bevidner”.

Kvinde-skov

FEMALE FOREST er et band bestående af fem gutter fra Jylland. Tilbage i år 2012 blev bandet dannet i Ribe, og senere har de dannet grobund i København.

Selve musikinspirationen kommer fra amerikansk folkpop med en lyd, der får mange til at tænke på Mumford and Sons, The Lumineers og lignende musik.

Bandet blev i 2016 de danske vindere af Emergenza Festival. De har i 2017 udgivet et album, der nu ligger på samtlige streamingtjenester. Sidenhen har bandet arbejdet på at udvide deres bagkatalog med nye sange og melodier, som lægger en solid base for starten af 2018.

Resten af programmet vil løbende blive offentliggjort hen over foråret.

New Note Festival løber af stablen fra 2.-4. august. Billetter kan købes på www.newnotefestival.dk.

Også Female Forest gæster New Note Festival. Pressefoto

Også Female Forest gæster New Note Festival. Pressefoto

Publiceret 01 April 2018 08:00

SENESTE TV