Der er her i Ingeborg Larsens gård, at Gallerie Trampedach holder åbent for sidste gang. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Der er her i Ingeborg Larsens gård, at Gallerie Trampedach holder åbent for sidste gang. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Gallerie Trampedach genåbner - for sidste gang

Siden Kurt Trampedachs død i 2013 har galleriet i Slotsgade været lukket. Men nu genåbner det for en kort stund, inden bygningen skal renoveres

Under Hillerød Kunstdage får man mulighed for at se værker af Hillerøds helt store kunstner, den afdøde Kurt Trampedach.

Det sker, når Gallerie Trampedach i Slotsgade genåbner for første gang siden lukningen efter billedkunstner Kurt Trampedachs død i 2013.

Der udstilles litografier, der ikke tidligere har været vist på galleriet. Derudover vil der være tryk på lærred, plakater, bøger og postkort til salg. Kunstneren Nicole Gadiel er gæsteudstiller med udvalgte værker.

“Jeg glæder mig til at være tilbage i de gamle lokaler og mærke kunstdagenes atmosfære,” fortæller galleriets ejer og bror til Kurt Trampedach - Ulrik Trampedach i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Løftet pegefinger fra politiet: Gå ikke ud på isen

Sidste gang

Hillerød Kunstdage, som i år findet sted 9.-11. marts, bliver sidste gang, at galleriet er at finde i den gamle Lindeskov købmandsgård i Slotsgade 10, da ejendommen skal ombygges. Galleriet kan også findes online på www.kurttrampedach.com.

Gallerie Trampedach vil holde åbent: Fredag 9. marts kl. 14-19, lørdag 10. marts kl. 10-17 og søndag 11. marts kl. 10-17.

Kurt Trampedach blev født i Hillerød 13. maj 1942 og døde pludseligt i sit hjem i Sydfrankrig, blot 70 år gammel, i 2013.

Litografier af Kurt Trampedach - bl.a. ‘Blade fra min dagbog III 76-77’ - udstilles på Gallerie Trampedach for første gang. Pressefoto

Litografier af Kurt Trampedach - bl.a. ‘Blade fra min dagbog III 76-77’ - udstilles på Gallerie Trampedach for første gang. Pressefoto

Kurt Trampedachs bror Ulrik Trampedach glæder sig til at mærke stemningen i de gamle lokaler i Gallerie Trampedach i baggården i Slotsgade 10. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Kurt Trampedachs bror Ulrik Trampedach glæder sig til at mærke stemningen i de gamle lokaler i Gallerie Trampedach i baggården i Slotsgade 10. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Kurt Trampedach døde i 2013. Han havde siden 2004 drevet galleri sammen med sin bror i Slotsgade. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Kurt Trampedach døde i 2013. Han havde siden 2004 drevet galleri sammen med sin bror i Slotsgade. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Publiceret 28 February 2018 16:00

SENESTE TV