Bliv klogere på Hillerøds nye bydel Favrholm

Ny udstilling om Favrholm kan ses på biblioteket i Hillerød

Hvad kommer der til at ske i Hillerøds kommende bydel Favrholm? Det kan en ny mini-udstilling på Hillerød Bibliotek være med til at gøre dig klogere på.
Mini-udstillingen beskriver, hvordan Hillerød Kommune arbejder sammen med Nyt Hospital Nordsjælland, private virksomheder, foreninger og organisationer i udviklingen af den nye bydel, der i løbet af de næste 20 år vil komme til at rumme både et nyt hospital, en station, op til 10.000 nye arbejdspladser og boliger til 4000 borgere.
Udover at se og læse om planerne for den nye bydel, kan du også finde lakridser og muleposer med Favrholmlogo til at tage med. Du kan også tage et postkort med, og sende dine idéer til udviklingen af Favrholm til os, fx om hvordan bydelen kan blive endnu mere grøn og bæredygtig. Se hvordan på postkortene.
Mini-udstillingen er lavet af 2+1 Idébureau for Hillerød Kommune.
Favrholmudstillingen, der senest har stået på Hillerød Rådhus, kan ses på
Hillerød Bibliotek i perioden 22. januar-9. februar, hvorefter den flytter videre til C4.
Du kan også følge udviklingen af Favrholm på www.Favrholm.dk.

Publiceret 23 January 2018 18:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV