Villa totalt raseret af voldsom brand:

Her er politiets teori om brandårsagen

Af
Martin Warming

Martin Warming

Nordsjællands Politi mener, at det var en glød fra en brændeovn, der torsdag eftermiddag var skyld i en voldsom brand i en villa på Kongens Vænge i Hillerød. 
Branden opstod omkring klokken 17.20, men på trods af en hurtig indsats af brandvæsenet, stod villaen altså ikke til at redde, og politiet betegner huset som mere eller mindre nedbrændt. 
Læs også: SE BILLEDER OG VIDEO: Villa totalt raseret af voldsom brand
Husets beboere var hjemme, da branden startede, men alle blev heldigvis reddet ud, og der var ingen, der kom til skade i forbindelse med den voldsomme brand. 
Brandvæsenet måtte bruge flere timer på at få styr på flammerne, og efterslukningsarbejdet tog det meste af aftenen.
Politiets brandteknikere havde fredag formiddag endnu ikke haft mulighed for undersøge villaen, og den endelige brandårsag er derfor ikke fastlagt endnu, men det første bud lyder altså på, at det var en glød fra en brændovn, der startede branden. 

null

Publiceret 12 January 2018 10:20

SENESTE TV