To mænd stjal taske med computer

Af
Martin Warming

Martin Warming

Nordsjællands Politi vil meget gerne have en alvorlig snak med de to mænd, der stjal en taske fra en 55-årig kvinde tirsdag ved 17-tiden.
Kvinden var i gang med at handle ind i Bilka i SlotsArkaderne, da hun stillede tasken fra sig i sin inkøbskurv et kort øjeblik, men da hun vendte tilbage kurven, var tasken, der blandt andet indholdt en computer af mærket Lenovo, væk.
Læs også: Politiet advarer: Der er falske 1000-kronesedler i omløb
Politiet har set på optagelser fra supermarkedets overvågningskameraer og kan konstatere, at det er to mænd, der står bag tasketyveriet. De to mænd fulgte efter kvinden inden tyveriet, så politiet har en formodning om, at de på forhånd har vidst, at der var en computer i tasken.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Publiceret 10 January 2018 11:54

SENESTE TV