Sammenstød fik bil til at rulle rundt på Harløsevej

Bilist overholdt ifølge politiet ikke sin vigepligt, da han kørte ud fra Ved Freerslev Hegn

En vejbane måtte onsdag morgen klokken 7.50 afspærres på Harløsevej efter et uheld.
Uheldet skyldtes ifølge politiet, at en 63-årig mand fra Hillerød var kørt ud fra Ved Freerslev Hegn uden at overholde sin ubetingede vigepligt.
Den 63-årige begyndte at køre ud fra vejen mod højre på Harløsevej og ramte højre side af en bil, som en 61-årig mand fra Melby kom kørende i mod øst. Den 61-åriges bil snurrede efter sammenstødet rundt og endte på hovedet i venstre side af rabatten.
Ifølge politiet kom ingen noget alvorligt til ved ulykken. Højre vejbane var afspærret i et stykke tid efter lykken under oprydningen efter ulykken.
Læs også: To mænd sigtet for spirituskørsel efter solouheld på Harløsevej

Foto: Mette Dolmer Thygesen

Foto: Mette Dolmer Thygesen

null

Publiceret 03 January 2018 14:00

SENESTE TV