Mand overfaldet og sparket i tunnel:

“De troede, jeg smed et kanonslag efter dem”

Mand har anmeldt til politiet, at han blev overfaldet i en tunnel i Hillerød af en gruppe på fire til fem mænd, som skubbede ham omkuld og sparkede ham

Nordsjællands Politi går nu i gang med efterforskningen af et overfald nytårsnat i en tunnel ved Slangerupgade i Hillerød.
Det er en mand, som har anmeldt, at han natten til mandag klokken 01.40 blev overfaldet af en gruppe på fire til fem mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Ifølge mandens anmeldelse til politiet, skubbede gruppen ham ned på jorden og sparkede ham flere gange. Han fik blandt andet nogle skrammer i ansigtet, har han fortalt politiet.
Ifølge mandens anmeldelse til politiet troede gruppen af mænd, at han havde kastet et kanonslag hen imod dem.
Fik du læst: Slut med døgnåbent apotek i Hillerød

Søger vidner

På pressemødet tirsdag morgen var oplysningerne om sagen endnu meget sparsomme. Blandt andet var mandens alder ikke oplyst. Han havde endnu ikke været på politistationen for at afgive nærmere forklaringer om sagen, og hans skader var endnu ikke nærmere beskrevet fra skadestuen, oplyser politikommissær Morten Riisager fra Nordsjællands Politi, som meget gerne modtager vidneforklaringer:
“Hvis nogen har set noget eller har oplysninger om episoden, så vil vi meget gerne vide det,” siger han til Hillerød Posten.

Publiceret 02 January 2018 11:00

SENESTE TV