Team Rotary delte onsdag aften omkring 100.000 kroner ud til forskellige tiltag i HIllerøds foreningsliv. Pressefoto

Team Rotary delte onsdag aften omkring 100.000 kroner ud til forskellige tiltag i HIllerøds foreningsliv. Pressefoto

100.000 kroner delt ud til foreninger

Team Rotary glædede de lokaler foreninger, da de onsdag delte checks ud med overskud fra sommerens cykelløb til Paris

Ved en reception onsdag 13. december i Frivilligcenter Hillerød afslørede Christian IV Rotaryklub, hvem der i år er blevet tildelt midler fra Team Rotary Hillerød Puljen. Der blev i alt uddelt omkring 100.000 kroner, som er samlet gennem sponsorstøtte til ryttere samt medhjælpere, der i juli cyklede fra Hillerød til Paris forud for Tour de France-opløbet.
”Det er dejligt at være med til at læse jeres ansøgninger og om alle de gode ting, I gør”, indledte Rotaryklubbens præsident, Flemming Kjærgaard, ifølge en pressemeddelelse.
Derefter overrakte han og Peter Jørgensen, der er en af stifterne af Team Rotary Hillerød, checks til de taknemmelige modtagere.
Læs også: Nyt projekt i Frivilligcentret: "Handicappede kan da også være med"

Mødrehjælpen og spejdere

Blandt modtagerne var Mødrehjælpen Hillerød, der fik 10.000 kroner til deres projekt ”Den rullende kagemand”. Det hjælper mindrebemidlede familier med at holde børnefødselsdage.
Derudover blev der også tildelt midler til blandt andre Østfestivalen, Forældreforeningen ”Vi har mistet et barn”, Spejderne fra Kong Hardeknud Trop, Klub Vest Hillerød og Hillerød Kvindekrisecenter. I alt fik 19 foreninger tildelt midler fra puljen.
Pengene fra puljen fordeles af et udvalg bestående af repræsentanter fra både Hillerød Chr. IV Rotaryklub og Frivilligcenter Hillerød.
Team Rotary Hillerød blev dannet i 2013 af Hillerød Chr. IV Rotaryklub. I 2014 cyklede holdet for første gang turen til Paris og indsamlede dengang ca. 210.000 kroner. I 2015 blev der indsamlet omkring 256.000 kroner, i 2016 blev der indsamlet 300.000 kroner, og her i 2017 i alt cirka 200.000 kroner af kun 15 deltagende cyklister. 100.000 kroner allerede doneret til Julemærkehjemmet i Ølsted.
Cykelholdet kører turen til Paris igen i sommeren 2018. Mdt

De fik støtte:
Vågetjenesten Hillerød Røde Kors: 7.000 kroner til taxikørsel i ydre dele af kommunen for vågerne, når de skal t/r, hvis der ikke er offentlig transport.
Styrk din krop (social-motion for knap så mobile ældre): 8.700 kroner til indkøb af 20 skamler, 12 redondo bolde, 120 eduer og 50 aquaorme samt langærmede trøjer med lynlås og logo til 10 frivillige instruktører.
Forældreforeningen 'Vi har mistet et barn' i Hillerød: 8.000 kroner til kursusdag for nyere kontaktpersoner, temadag for forældre med fokus på sorgbearbejdning og familiedag på Frederiksborg slot.
3F/Tib: 5.000 kroner i tilskud til 5-dages tur til Harzen for medlemmer - 31 pensionerede tømrer/snedkere.
Hillerød Kvindekrisecenter: 11.000 kroner til fællestur til Legoland med overnatning for ca. 6 kvinder, 8-10 børn og 4-5 frivillige.
Mødrehjælpen Hillerød Lokalforening: 10.000 kroner i støtte til fødelsdagshjælpen ”Den rullende kagemand”
Hillerød Skakklub: 5.000 kroner til fremme af klubbens arbejde med drenge og piger i alderen op til 15 år i en skakskole – særligt med fokus på pige-gruppe og en begynder-gruppe for de urolige drenge.
Nordsjællands Offerrådgivning: 5.000 kroner til 1-2 tablets og støtte til annoncering
Selvhjælp og trivselsgrupper for børn (Frivilligcenter Hillerød): 5.500 kroner til TV- og lydudstyr og annoncering
Bisiddergruppen Nordsjælland: 2.500 kroner til et opfølgningskursus til bisiddere.
Frivilligcenter Hillerød: 5.250 kroner til indkøb af 30 termokander
Klub Vest Hillerød: 6.000 kroner til madlavning to gange om måneden og udvidet åbningstid med en ekstra dag for unge i Sophienborg i alderen 11-25 år
DH Hillerød: 1.900 kroner til dialogmøde mellem politikere og handicappede i Hillerød
Ungeaftner i Brohuset Hillerød Øst: 8.000 kroner til samværsaktiviteter for unge 18+ år - nye spil, fællesspisning o.lign.
Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen Nordsjællands kreds: 4.000 kroner til åbent arrangement for nye medlemmer med spisning og faglige foredrag og udflugter til Zoo og Den Blå Planet med mere.
Fodbold Academy: 10.000 kroner til fodboldudstyr og -tøj, medaljer, transportudgifter til kampe/stævne
Alzheimerforeningen Hillerød: 7.500 kroner til dækning af udgifter til torsdagscafe og ugentlige motionstilbud for demensramte og pårørende samt en busudflugt
Kong Hardeknud Trop: 5.000 kroner til etablering af en vendeplads på spejdergrund
Østfestival 2018: 10.000 kroner i tilskud til Østfestivalen
Østbyens Pensionistforening: Tilbud om tre foredrag ved Kim Wilsborg og Peter Jørgensen

Blandt andre Vågeetjenesten modtog støtte. Pressefoto

Blandt andre Vågeetjenesten modtog støtte. Pressefoto

Også Mødrehjælpen var blandt modtagerne. Pressefoto

Også Mødrehjælpen var blandt modtagerne. Pressefoto

Masser af checks skulle underskrives. Pressefoto

Masser af checks skulle underskrives. Pressefoto

Publiceret 15 December 2017 08:00

SENESTE TV