Hillerød Svømmeklub får ekstra svømmetid i svømmehallen om torsdagen mellem klokken 17 til 19, hvor der lukkes for offentlig badetid. Arkivfoto: Claus Beyer

Hillerød Svømmeklub får ekstra svømmetid i svømmehallen om torsdagen mellem klokken 17 til 19, hvor der lukkes for offentlig badetid. Arkivfoto: Claus Beyer

Svømmeklubben får mere træningstid i vandet

Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt mere vandtid til svømmeklubben, og dermed sker der en nedskæring af den offentlige åbningstid

Af
Af Claus Beyer

Hillerød Svømmeklub har søgt om mere tid til træningen i svømmehallen, også selvom det betyder en nedsættelse af den offentlige åbningstid i Hillerød.
Ønsket om mere tid i vandet begrundes blandt andet med, at Hillerød Svømmeklub ønsker igen at blive prioriteret idrætsgren, og her stiller Dansk Svømmeunion krav om mere vandtid for, at de kan lave talentudvikling på det niveau, som er nødvendigt for leve op til kravene.
Dertil ønsker klubben at kunne tilbyde svømmeundervisning til alle de af kommunens borgere, som efterspørger det, herunder udvikle nye tilbud til alsidige målgrupper. Der er også et ønske om bedre træningstider for klubbens yngste konkurrencesvømmere, og klubben ønsker også langsomt at øge medlemstallet, således at de er klar til at udnytte svømmehallen, når udvidelsen forhåbentlig er klar inden for en årrække.

Tre ønsker

Hillerød Svømmeklub havde tre ønsker, enten lukning for offentlig badetid torsdage klokken 17–19, to ekstra baner i 25 meter bassinet mandage klokken 17–19 eller halvdelen af det lille bassin samt to baner i 25 meter bassinet lørdage klokken 9–11.
I første omgang kunne Kultur- og Fritidsudvalget ikke finde en løsning, og derfor bad udvalget FrederiksborgCentret revurdere mulighederne og gå i dialog med Hillerød Svømmeklub om mulige scenarier for tildeling af ekstra træningstid i Hillerød Svømmehal. Sagen skulle herefter endnu engang op i udvalget.
Fik du læst: Lokal fodboldspiller nomineret til årets kammerat
Efter endnu en snak med Hillerød Svømmeklub kom FrederiksborgCentret med et ny forslag til udvalget, at svømmeklubbens ansøgning om yderligere tid kunne imødekommes med en løsning torsdag aften med to ekstra 25 m baner fra klokken 17 – 19. Det betyder, at der lukkes for offentlig badetid på torsdage klokken 17 – 19.
”Vi besluttede at bakke op om denne løsning. Vi bliver nødt til også at lytte til de krav, der stilles til Hillerød Svømmeklub fra Team Danmark,” siger Kultur- og Fritidsudvalgsformand Peder Bisgaard (S).
Det blev også besluttet, at det nye udvalg efter nytår skal tage sagen op igen, hvor man skal kigge mere på fordelingen mellem Hillerød Svømmeklub og de offentlige åbningstider.
“Vi ved, at der fortsat vil være behov fra begge sider, og at der er brug for endnu mere svømmetid,” siger formanden.

Udvide svømmehallen

På samme udvalgsmøde indstillede fritidsudvalget til økonomiudvalget, at man skal undersøge, om man kan finde en ekstra bevilling på en halv million kroner til en undersøgelse af behovet for renovering og udbygning af Hillerød Svømmerhal.
“Det er selvfølgelig et projekt på den lange bane, men derfor også vigtigt, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt,” siger Peder Bisgaard.

Publiceret 12 December 2017 13:00