DEBAT:

“Immigranter skal ikke bo i boligkvarterer”

Af
Af Mette Thiesen

spidskandidat Nye Borgerlige

Østergade 20 3400 Hillerød

I 2015 svigtede Christiansborg-politikerne Danmark. De lod immigranter strømme ind over Danmarks grænser og ud i kommunerne, der blev pålagt at skulle finde boliger til dem. Det affødte mange uhensigtsmæssige placeringer – f.eks. midt i boligkvarterer.
Nu må det være tid til at flytte de immigranter, der bor i vores nedlagte dagtilbud i blandt andet Gørløse og på Thurahsvej. Vores daginstitutioner i midtbyen er presset.
Jeg foreslår derfor, at man enten genåbner daginstitutionerne i blandt andet Gørløse og på Thurahsvej til det, de var tiltænkt eller sælger dem fra til eks. boliger.
I al for lang tid har vores borgere fundet sig i, at deres huse er faldet drastisk i værdi. Den utryghed, det giver at have skiftende beboere med ukendt baggrund i baghaven, skal stoppes nu.
Man kunne passende placere immigranterne i ”Det Hvide Hus” ved Rådhuset eller alternativt i pavilloner samme sted. Tiden er inde til at respektere borgerne i Hillerød og sætte dem først – ikke immigranterne!

Publiceret 14 November 2017 16:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV