Vælgermøde på Arresøhus

Af
Martin Warming

Martin Warming

Camilla Hay fra Venstre og Karen Tommerup inviterer på onsdag til vælgermøde på Arresøhus.
“Desværre har vi ikke længere et lokalråd i Lille Lyngby sogn, men på onsdag den 15. november mellem klokken 19 og 21 har Karen Tommerup og jeg fået stablet et vælgermøde på benene i Arresøhus. Vi håber meget, at borgerne i Lille Lyngby sogn vil bakke op om dette, da det er vigtig for vores område,” skriver Camilla Hay i en mail til Hillerød Posten.
Læs også: Radikale inviterer til pandekager og politik på Torvet
Camilla Hay og Karen Tommerup har spurgt i lokalområdet om, hvad der skal sættes fokus på på mødet og på den baggrund udvalgt fire temaer til debat: Skole og daginstitution, lokalområdets udvikling, trafik og ældre
På mødet får kandidaterne også mulighed for at præsentere sig selv, og der sluttes af med debat med spørgsmål fra salen.
Følgende politikere har meldt sig til mødet: Camilla Hay, Venstre, Per Hauge, Alternativet, Peter Langer, SF, Hugo Holm Hansen, Liberal Alliance, Dorte Melgaard, Det Konservative Folkeparti, Mette Theisen, nye Borgerlige, Louise Colding, Socialdemokratiet og Tue Tortzen, Enhedslisten.

Publiceret 14 November 2017 08:26

SENESTE TV