DEBAT:

Fra skurvogn til byrådssal - med visioner

Af
Michael Liesk

byrådskandidat for SF

Humlehaven 16

Hillerød

Hillerød skulle gerne fortsat være en hyggelig by at komme til og være borger i. Byen skulle gerne være andet end røde mursten, byfortætning uden løste trafikproblemer - ikke alene i form af lange bilkøer, men også den luftforurening, der følger med. En by, hvor væksten styres af pengemænd og investorer uden hensyntagen til arkitektur og borgere.
I SF vil vi borgerinddragelse, fornuftig byudvikling og ikke mindst en arkitektur i overensstemmelse med den øvrige bykerne og de borgere, der bor i bymidten.
Vi vil kollektiv trafik, der forbinder vores kommune, og der skal være EL-busser i bykernen og EL–biler til kommunale opgaver.
Plads til kulturen og det frivillige arbejde, der på den gode måde holder liv i positive oplevelser og skaber fællesskaber på tværs af generationer og etnicitet. Varme hænder til børn, unge og vores ældre medborgere.
En stemme på SF er en stemme på en fremtid i byen med visioner og mere borgerinddragelse. 21. november kan du stemme på en bygningsarbejder - direkte fra skurvognen. Dem er der langt imellem.

Publiceret 10 November 2017 13:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV