Valgvink og store smil i morgentrafikken

De konservative uddelte vink og store smil til morgentrafikanterne

Af
Martin Warming

Martin Warming

De lokale konservative byrådskandidater havde fredag morgen taget opstilling ved rundkørslen på Milnersvej/Roskildevej bevæbnet med valgplakter, store smil og vink til morgentrafikanterne.
“Det var rigtig sjovt, og der var - for det meste - rigtig god respons fra bilisterne, der både vinkede og dyttede tilbage til os. Der var også en, der mente, at vi skulle have taget morgenbrød med,” fortæller borgmester dorte Meldgaard, der også var stået tidligt op for at deltage i den konservative vinke-aktion.
Læs også: Vermund stiller op på Torvet
Det er svært at få en dialog i gang med folk, der sidder inde i deres bil og er på vej på arbejde, men borgmesteren ser da også mest vinke-aktionen som et anderledes indslag i valgkampen.
“Jeg ser det mest som en valg-happening og et forsøg på at lave noget, der er lidt anderledes, end det vi normalt laver - og så er det selvfølgelig en god mulighed for at minde vælgerne om, at de også kan stemme på os den 21. november,” tilføjer Dorte Meldgaard.

De fleste bilister tog positivt imod de konservatives vinke-aktion og kvitterede med et dyt og vink tilbage. Foto: Martin Warming

De fleste bilister tog positivt imod de konservatives vinke-aktion og kvitterede med et dyt og vink tilbage. Foto: Martin Warming

En enkelt bilist var skuffet over, at de konservative ikke havde taget morgenmad med, fortæller Dorte Meldgaard. Foto: Martin Warming

En enkelt bilist var skuffet over, at de konservative ikke havde taget morgenmad med, fortæller Dorte Meldgaard. Foto: Martin Warming

Publiceret 10 November 2017 00:00

SENESTE TV