Anderledes undervisning med Lego-robotter

Sigerslevøster Privatskole er med i First Lego League – et teknologiprojekt med temaet vand

Eleverne fra 7. klasse på Sigerslevøster Privatskole deltager i First Lego League, et skandinavisk teknologiprojekt for børn. Det slutter med en konkurrence.
Dette års projektudfordring hedder: 'at forbedre den måde, mennesker finder, transporterer, bruger og bortskaffer vand på'. I ugerne op til konkurrencen bygger og programmerer nogle elever Lego-robotter, mens andre arbejder med at markedsføre projektet eller skrive om det i rollen som journalister.
Læs også: Ministerbesøg: De unge satte fokus på udenrigspolitik
Men det er meget mere end robotter og markedsføring. First Lego League sætter fokus på en række kerneområder, som inddrages i projektet: at samarbejde om problemløsninger, at dele sine opdagelser med andre, at arbejde som et team, og ikke mindst, at have det sjovt.
Lørdag den 11. november bliver de regionale finaler i First Lego League afholdt. Eleverne har valgt nogle opgaver, de vil forsøge at løse på robotbanen. På 2,5 minutter skal eleverne løse så mange opgaver, som muligt.
Eleverne skal også lave en rapport om arbejdet, der sammen med en udstillingsbod og en mundtlig præsentation af projektet, tæller med i vurderingen. Eleverne vil også blive vurderet på deres evner til at samarbejde.
Vinderne går videre til den skandinaviske finale, der finder sted i Oslo den 2. december.

Privatfoto

Privatfoto

null

Publiceret 10 November 2017 10:00

SENESTE TV