Byrådsmedlem:

"Der er mange ting, man siger nej til"

Man kunne bruge mere tid på byrådsarbejdet, siger byrådsmedlem. Ny undersøgelse viser, at politikerne bruger mere tid end tidligere

Af
Jens Berg Thomsen

En ny analyse viser, at kommunalpolitikere nu i gennemsnit bruger 19 timer om ugen på det politiske arbejde. Det er et tal, der er steget fra det halve siden 1970, viser undersøgelsen fra VIVE.
Og i Hillerød genkender byrådsmedlem Louise Colding Sørensen billedet af, at det kræver tid at passe byrådsarbejdet.
“Det, der er galt med den slags undersøgelser er, at man burde spørge om, hvor lang tid folk ville kunne bruge, hvis der var tid nok. Der er mange ting, man er nødt til at sige nej til. Det kan være møder med borgere eller et kursus i et af de fagområder, man sidder og arbejder med,” siger byrådsmedlem Louise Colding Sørensen. “Nogle gange kan man mærke, at folk måske ikke har fået læst dagsordenerne. I vores parti har vi en regel om, at det skal man gøre, men jeg forstår godt, hvis folk ikke nødvendigvis har fået det læst. Det kan jo have været vigtigere for dem at passe deres arbejde, hvor de tjener deres løn,” siger hun.
Hun peger på, at det hjalp, da landets byrådspolitikere fra Folketinget fik en stigning i vederlaget tilbage i 2014.
“Det største problem er, at byrådsarbejdet er mere end “bare” en hobby. Det er lidt en udfordring, at man eksempelvis ikke optjener pension af vederlaget, man får som byrådsmedlem. Det er også et problem, at man skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Der er ikke mange penge tilbage. Det er ikke penge, der er vigtigt, men jeg er nødt til at bruge tiden på det. Men når det kommer til stykket er jo en ære at sidde og være med til at bestemme, hvordan fremtiden skal se ud i kommunen,” siger Louise Colding Sørensen.

null

Publiceret 09 November 2017 07:00

SENESTE TV