Se video og billeder:

Rækkehus totalskadet efter voldsom brand

Af
Martin Warming

Martin Warming

Et rækkehus på Bombakken i Skævinge er blevet totalskadet efter en voldsom brand fredag formiddag.
Det oplyser pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til Hillerød Posten. 
Brandvæsenet fik den første melding om branden klokken 11.02, men selv om der blev tilkaldt forstærkning fra Frederikssund, var rækkeshuset ikke til at redde.
Hele taget er brændt væk, og der er sket store skader på resten af huset.
"Der er med stor sandsynlighed tale om, at branden er opstået i nogle el-installationer," fortæller Henrik Suhr.
Beboerne i nabohuset slap tilsyneladende med skrækken, og der er ikke umiddelbart sket de store skader hos dem. 
Der var ingen personer, der kom til skade i forbindelse med branden, men en af brandvæsenets røgdykkere måtte en tur på hospitalet til kontrol for røgforgiftning, oplyser Henrik Suhr til Hillerød Posten.

Branden er formentlig opstået i nogle el-installationer, oplyser Nordsjællands Politi. Læserfoto

Branden er formentlig opstået i nogle el-installationer, oplyser Nordsjællands Politi. Læserfoto

Publiceret 20 October 2017 13:34

SENESTE TV