Lidl:

Vi har kigget på Hillerød længe

“Vi har længe været på udkig efter en velegnet placering til en butik i byen”.
Sådan lyder det fra Lidls udviklings- og ejendomsdirektør Mads T. Nielsen i en mail til Hillerød Posten.
Vi skrev i sidste uge, at Spar-butikken på Centervænget i Hillerød Øst lukker, da deres lejemål er opsagt. Lokalerne er nu solgt til Lidl. Vi har spurgt, hvorfor lige Hillerød er interessant for Lidl-kæden.
Læs også: Købmanden lukker i Øst: I stedet åbner Lidl
“Hillerød er en by med rigtig mange muligheder, da det er en større dansk by i vækst med et velfungerende erhvervsliv. Vi er glade for og stolte af, at vi nu kan få sat Lidl endnu mere på landkortet i Nordsjælland,” skriver Mads T. Nielsen i mailen.
Butikken skal nu bygges om:
“Vi skal i gang med en stor ombygning, så kunderne kan se frem til en flot, lys og åben Lidl-butik i et top-moderne design,” skriver ejendomsdirektøren, som dog ikke svarer på, hvornår butikken er klar til at åbne.

Publiceret 10 October 2017 07:00

SENESTE TV