DEBAT:

Socialdemokratiet har igen forlovet sig med den yderste venstrefløj

Af
Peter Frederiksen (V) gruppeformand Skolelodden 14

Uvelse

I den røde alliance har S tilsyneladende igen givet veto-ret til Enhedslisten og SF. Væk er intentionerne om en ligeværdig bred konstituering. På forhånd er en række fordyrende mærkesager, der forhindrer fornuftig konkurrence, sikret støtte fra S.
Til gengæld loves guld og grønne skove med stigende velfærd til alle - børn, skoler og ældre.
Men det er der jo ingen, der kan tro på. S har siddet i spidsen for det politiske flertal i Hillerød siden 1997 og været bestemmende part i det nuværende flertal i byrådet. De har i årevis haft alle muligheder for at gennemføre forbedringer og mere velfærd. Men hvad er det blevet til? Nedskæringer på kernevelfærden sammen med de konservative, Enhedslisten og SF!
Heldigvis er det lykkedes Venstre at trække udviklingen i den rigtige retning i dette års budgetforlig. På samme måde som V, DF og LA i de tre foregående år har styrket de borgernære områder.
Det viser, at Venstre er garanten for, at pengene bruges fornuftigt på at styrke kernevelfærden.
Jeg synes, det kniber med Kirsten Jensens troværdighed. På den ene side siger hun, at hun ønsker bredt samarbejde. På den anden side panter hun sin frihed til venstrefløjen og har samtidig i den forgangne periode ikke vist tegn på vilje til at inkludere.

Publiceret 10 October 2017 17:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV