DEBAT:

Nordsjællands politi og responstider

Af
Af Nikolaj Frederiksen

byrådskandidat for Konservative

Smedievej 123

Hillerød

Når man i Nordsjællands Politi taler om at lave færre udkørselssteder for beredskabet, så må det nødvendigvis gå ud over den service, som man kan forvente af politiet.
I mine øjne er det er væsentlig forringelse, at man de sidste 10 år har skåret, nedlagt og sammenlagt politistationer i Nordsjælland. Det gælder fra Helsinge, Allerød, Hørsholm, Farum og Frederiksværk, samt en række landbetjentdistrikter, og politistationer som Lyngby og Gentofte er sammenlagt.
Hovedstationen er lagt i det fjerneste hjørne af kredsen, hvilket må siges at være til væsentlig ulempe for borgerne og de resterende lokalstationer. De, som så er tilbage, skal lave assistance som grænsepoliti og bandeindsats til Københavns Politi.
Københavns politi har mere end 2600 ansatte til 750000 indbyggere, og til sammenligning kan man i Nordsjælland sige, at vi burde være 750 ansatte til vores 600000 borgere.
Er det bare mig, som kan se en ulige fordeling, og hvornår stopper det?

Publiceret 09 October 2017 19:00

SENESTE TV