DEBAT:

Glæde og undren

Af
Klaus Markussen (V)

borgmesterkandidat til KV17 Frederiksværkgade 51 Hillerød

På seneste byrådsmøde sikrede et byrådsflertal, at byrådet vil kæmpe for, at en arbejdsplads, som i lange tider har holdt til i vores kommune, fortsat kan have en fremtid her i Hillerød.
Ikke i et boligområde som det er i dag, men ved Solrødgård, som er tæt på det overordnede trafiknetværk. Det, synes jeg, er værd at glæde sig over.
Jeg må indrømme, at jeg undrer og ærgrer mig over, at det flertal ikke omfattede konservative og Socialdemokratiet, som i byrådssalen argumenterede for, at de hellere så arbejdspladsen flytte til nabokommunen.
Der skal kæmpes for de arbejdspladser, vi har her i vores kommune. Byrådet skal ikke kun have blik for at tiltrække nye virksomheder. Vi skal også passe på de arbejdspladser, vi allerede har her hos os.
Det er den erhvervspolitik, som Venstre står for - og den er der brug for.

Publiceret 05 October 2017 19:30

SENESTE TV