Se billeder:

Statsministeren gravede igen hos FOSS i Hillerød

Af
Af Claus Beyer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen samt bestyrelsesformand Peter Foss tog torsdag middag de første spadestik til udvidelsen af FOSS Innovationscenter i Hillerød. En tilbygning der vil give plads til mere end 400 nye medarbejdere hos FOSS.

På kun fire år vil FOSS i 2018 have fordoblet antallet af medarbejdere i Hillerød. Det betyder også, at FOSS er ved at vokse ud af de nuværende faciliteter. Et større globalt behov for gode fødevarer kalder på analyseløsninger, der kan hjælpe til en mere bæredygtig fødevareproduktion.

”Det er en stor dag for FOSS, hvor vi ser den gode udvikling materialisere sig i et ny byggeri. Vi er rigtig glade for, at det går godt, og vi er stolte over, at vi er i stand til at tiltrække - og huse - mange nye dygtige medarbejdere. Jeg er også glad for at statsminister Lars Løkke Rasmussen igen vil tage det første spadestik. Det gjorde han også tilbage i 2011, da vi startede byggeriet af FOSS Innovationscenter og det vil glæde mig, hvis vi igen skal se statsministeren om seks år til endnu en udvidelse,” sagde bestyrelsesformand Peter Foss i sin tale.

Fik du læst: SlotsArkaderne fejrer 25 år: Kæmpe kage og god musik

Inden statsministeren genoptog gravearbejdet på FOSS grunden, der takkede Lars Løkke Rasmussen for at han igen var inviteret til at tage det første spadestik og at det ville glæde ham at komme tilbage i 2023 til endnu et nyt spadedstik. Ligeledes vil statsministeren se frem til indvielsen af den nye tilbygning, som han håber at kunne deltage i.

Herefter tog statsministeren det første spadestik og efterfølgende var det Peter Foss der gravede dybt og kastede jorden væk fra hullet.
Efterfølgende var der reception for de mange gæster, der blandt andet talte Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer, Uffe Ellemann Jensen som er tidligere bestyrelsesformand hos FOSS og borgmester Dorte Melgaard samt personalet hos FOSS i Hillerød.

Med sikker hånd tog statsministeren det første spadestik og kasede jorden væk. Se endnu flere billeder i billedgalleriet. Foto: Claus Beýer

Med sikker hånd tog statsministeren det første spadestik og kasede jorden væk. Se endnu flere billeder i billedgalleriet. Foto: Claus Beýer

Publiceret 28 September 2017 14:00

SENESTE TV