Bredt budgetforlig i Hillerød

Otte af byrådets 10 grupper står i år sammen om et budgetforlig. Det er første gang siden 2013, at både Venstre og Dansk Folkeparti ikke har forladt forhandlingerne. De to partier er blandt gået med til, at skatter og afgifter holdes i ro, og at indkomsterne fra en forventet større befolkningsvækst lægges ind i budgettet. Det har tidligere været elementer, som hverken Venstre eller DF har kunnet gå med til.
Borgmester Dorte Meldgaard glædede sig på et pressemøde mandag over det bredere forlig om Budget 2018-2021:
“Der har været en god dialog mellem partierne og en villighed til at forhandle i respekt for partiernes mærkesager,” sagde hun.
Nye Borgerlige og Liberal Alliance stod som de eneste uden for forliget.
Læs også: Liberal Alliance: "Forligspartierne spiller hasard med borgernes penge"
Læs også: Nye Borgerlige har forladt budgetforhandlingerne
Læs mere senere på hip.dk og i Hillerød Posten, der udkommer tirsdag.

Publiceret 11 September 2017 12:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV