Selwa Shahab udstiller sin fotoserie fra flygtningelejren Domiz Camp på Hillerød Rådhus. Her står hun foran et billede, som hun har taget af sin nevø. Han sidder stadig i lejren. Foto: Kristina Pihl

Selwa Shahab udstiller sin fotoserie fra flygtningelejren Domiz Camp på Hillerød Rådhus. Her står hun foran et billede, som hun har taget af sin nevø. Han sidder stadig i lejren. Foto: Kristina Pihl

Syrisk flygtning udstiller på rådhuset:

Selwa vil skabe forståelse for flygtninge

Torsdag åbnede Hillerød Rådhus for fotoudstilling af den syriske flygtning Selwa Shahab. Billederne tog hun tilbage i marts 2017, da hun besøgte flygtningelejren Domiz Camp i Irak - en lejr hun fem år forinde selv var flygtede fra.

Af
Af Kristina Pihl

På flugt Selwa Shahab bor i dag i Hillerød sammen med sin 11-årge datter Eyan, men sådan har det ikke altid været. For fem år siden var hun tvunget til at flygte fra sit hjemland, Syrien, på grund af borgerkrigen.
Flugten fra Syrien og de tre år i flygtningelejren Domiz Camp fylder stadig meget hos hende. Det var derfor en bevæget Selwa Shahab, der torsdag viste sine billeder frem på rådhuset i Hillerød. For selv om hun er glad over, at hun med sine billeder kan være med til fortælle danskerne om livet i en flygtningelejr, får billederne hende også til at tænke på de familiemedlemmer, der stadig sidder i lejrene.
“Jeg er glad og ked af det på samme tid. Jeg er glad, fordi jeg gerne vil have, at alle forstår, hvorfor vi er her nu, og hvordan det er at bo i Domiz Camp. Jeg er ked af det, fordi jeg altid tænker på alle mine familiemedlemmer, der endnu” fortæller hun.
Borgmester Dorte Meldgaard (K) var med til at åbne udstillingen, og hun mener, at Selwa Shahabs udstilling fortæller et vigtigt budskab.
“Den historie, der bliver fortalt her med billederne er en historie, som vi alle sammen har godt af at høre om. Billederne fortæller en hjerteskærende og trist historie, men samtidig er det også en historie om håb og vilje” siger Dorte Meldgaard.
Fik du læst: Hillerød Kræmmermarked har programmet klar

Livet i flygtningelejren

Selwa Shahabs rejse mod Danmark begynder tilbage i 2012, efter at der er udbrudt borgerkrig i Syrien.
Situationen i landet er så alvorlig for hendes familie, at de er tvunget til at flygte ulovligt. Først flygtede hendes mand og senere må også Selwa Shahab og datteren forlade landet. Familien bliver genforenet i flygtningenlejren Domiz Camp.
Et år efter at familien er flygtet til Irak bliver Selwa Shahab forladt af sin mand. Hun står nu alene tilbage med datteren. I 2015 beslutter Selwa Shahab, at hende og datteren bliver nødt til at forlade flytningelejren og begynde deres flygt mod Europa. Situationen i lejren er ikke holdbar for hverken hende og datteren, da der ingen fremtidsmuligheder er.

Flugten tilDanmark

I august 2015 har Selwa Shahab tjent de 12.000 euros det koster at komme til Europa med en menneskesmugler - pengene har hun tjent ved at arbejde hos forskellige nødhjælpsorganisationer som UNICEF, Fransk Røde Kors og ACF. Den 5. august 2015 forlader de lejren.
Herefter flygter de først til Tyrkiet, hvor de sammen med en anden større gruppe bliver tilbageholdt i nogle dage. Da de når til det nordvestlige Tyrkiet bliver de af menneskesmuglerne samlet i en gruppe og begynder deres vandren mod den bulgarske grænse.
De forsøger flere gange at komme ind over grænsen, men de bliver hver gang standset af de bulgarske myndigheder, der sender dem retur til Tyrkiet. Hver gang at Selwa Shahab og datteren bliver sendt retur til Tyrkiet bliver de mødt at tyrkisk militær, der pegede på dem med deres geværer.
Det er først ved det tredje forsøg, at det lykkes dem at komme ind i Bulgarien. Da de er kommet over grænsen, går turen videre til Bulgariens hovedstad Sofia. Herfra går de uafbrudt i 16 timer uden mad eller vand. Efter den lange gåtur, når de den serbiske grænse. Flugten forsætter herefter til Ungarn og Wien. Fra Wien blev de sammen med 29 andre personer sat ind i en lukket varebil, som kørte dem til Danmark.
Den 7. september 2015 - præcis en måned og to dage efter, at deres flugt begyndte - sætter de første gang fødderne på dansk jord.

Håber på forståelse

I dag er Selwa Shahab og hendes datter i gang med at bygge et nyt liv op i Hillerød.
Datteren går i dag i skole, og hun selv er startet til danskundervisning og er nu i praktik på Hillerød Sundhedscenter, Hun er glad for, at hende og datteren er havnet i Danmark, men tankerne om familiemedlemmerne, der stadigvæk sidder tilbage i flygtningelejrene fylder meget i Selwa Shahabs hverdag. Hun håber derfor, at udstillingen på Hillerød Rådhus kan være med til at give folk et indblik i, hvorfor hende og andre syrere vælger flugten mod Europa.
“Jeg håber, at folk forstår, hvorfor vi er her, og at folk får lyst til at hjælpe, så Syrien kan komme tilbage og være som det var inden krigen” siger Selwa Shahab.
Udstillingen løber fra torsdag den 10. august og seks uger frem.

Publiceret 15 August 2017 08:00