Narkobilist påstod han var sin bror

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 27-årig mand fra Frederikssund var ikke meget for at fortælle, hvem han var, da han blev standet af politiet på Markebækvej i Skævinge natten til tirsdag.
Og det var der en god grund til: Den 27-årige mand har nemlig tidligere fået frakendt sit kørekort.
I første omgang påstod manden derfor, at han var sin egen bror. Den hoppede politiet dog ikke på, og den 27-årige mand måtte til sidst gå til erkendelse og fortælle politiet sit rigtige navn.
Læs også: Tyv brød ind i villa og stak af med bimmer
Der udover viste det sig, at den 27-årige mand var påvirket af både cannabis og kokain. Han blev derfor sigtet for både at opgive falsk navn til politiet, for narkokørsel og for at køre bil uden førerret, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 18 July 2017 13:41

SENESTE TV