18-årig overfaldet på stationen

Søndag aften fandt der ifølge politiet et overfald sted på Hillerød Station

To drenge på 16 og 17 blev søndag aften anholdt for et voldeligt overfald på Hillerød Station.
Overfaldet blev ifølge politiets døgnrapport anmeldt kl. 21.25 søndag 14. maj, og det var en 18-årig mand fra Hillerød som blev overfaldet af flere personer, beretter politiet.
Årsagen var “et økonomisk mellemværende,” oplyser politiet. 
En patrulje kom til stedet, hvor betjentene anholdt de to drenge, som begge også kommer fra Hillerød, og de blev taget med til stationen.
“Identiteten på flere andre tilstedeværende blev sikret,” oplyser politiet.
Læs også: Politihund snusede sig frem til spritbilist

Publiceret 16 May 2017 11:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV