Projektchef og udvikler hos RG2 Ejendomme glæder sig over den store interesse for det kommende svanemærkebyggeri. En interesse der er så stor, at PKA yderligere investerer 30 millioner i et fase 2 byggeri på Vibekevej. Foto: Claus Beyer

Projektchef og udvikler hos RG2 Ejendomme glæder sig over den store interesse for det kommende svanemærkebyggeri. En interesse der er så stor, at PKA yderligere investerer 30 millioner i et fase 2 byggeri på Vibekevej. Foto: Claus Beyer

Stor interesse:

Hundredvis på venteliste til nyt byggeri i Hillerød

Projektchef og udvikler Jan Hedin fra RG2 Ejendomme glæder sig over den store interesse der er for det 7-etager høje svanemærkebyggeri

Af
Af Claus Beyer

”Der er meget stor interesse for det 42 lejelejlighedsbyggeri, der er vi allerede i fuld gang med fase to på Vibekevej. Den store efterspørgsel har nemlig gjort, at PKA investerer 30 millioner kroner i at opføre yderligere 20 svanemærkede boliger ved siden af The Hill,” fortæller Jan Hedin til Hillerød Posten.
Lejlighederne i 'The Hill' findes i forskellige størrelser fra 104 til 120 kvadratmeter, med tre og fire værelser. På 5. og 6. etage er der også mulighed for at leje penthouselejligheder.
Jan Hedin fortæller om det nye byggeri:
”De 42 lejelejligheder er alle opført i materialer af bedste kvalitet og i et design, hvor dagslyset og solen strømmer uhindret ind fra flere sider. Der er tænkt over at skabe en moderne bolig, hvor komfort og kvalitet er i højsædet. I alt er byggeriet på 4.600 kvadratmeter, og man får adgang til ejendommen via gårdhaven og ikke fra gaden. Det værner om privatlivet og den private, fortrolige stemning. For uden dette er der 43 overdækkede parkeringspladser tilgængelige for beboerne af The Hill.”
Lavt energiforbrug
På taget er der 100 kvadratmeter solceller og ejendommen lever op til byggeriets 2020-standard, hvilket dette betyder, at lejer vil bruge op 40 procent mindre energi, end hvad der ellers er lovkrav for dette byggeri. Dette opnås sammen med solcellerne ved automatisk styring af el og varme samt vandbesparende løsninger.
Jan Hedin forsætter:
”Mange har undret sig over, hvorfor stilladset og indpakningen har været så markant og højt, men når man skal bygge et svanemærket byggeri, så stilles der store krav til fugtsikring og ventilation. Alle materialer i 'The Hill' lever op til de skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvilket bidrager til et sundt indeklima. I alt fra maling og fugemasser til isolering og gulve er der truffet bevidste og kun de bedste valg.”

Publiceret 05 May 2017 13:52