Se billederne:

Polsk varevogn stukket i brand i Skævinge

Af
Martin Warming

Martin Warming

En polsk varevogn udbrændte tirsdag aften i Skævinge efter en formentlig påsat brand.
Bilen blev stjålet fra Hovmosevej i Gadevang i perioden fra den 26. til den 29. april, men tirsdag aften dukkede den altså op i Skævinge. Vidner har fortalt til Nordsjællands Politi, at de så bilen blive brugt til ræs på p-pladsen ved Skævinge Idrætshal tidligere på aftenen.
Se flere billeder fra bilbranden i 'Fotoserie'
Branden blev anmeldt omkring klokken 22.30, hvor bilen var blevet efterladt på et græsareal ved Præstegården på Ny Harløsevej. Et vidner hørte først nogle brag fra bilen, og kort efter stod den altså i flammer.
Læs også: 77-årig mand kørt ned af flugtbilist
Den ene sidedør er blevet kørt af - formentlig efter at bilen har ramt et træ, oplyser Nordsjællands Politi til Hillerød Posten.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med branden. Politiet er også interesseret i at høre fra personer, der har set varevognen tidligere på aftenen. Der er tale om en polsk indregistreret VW LT fra 2004.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.

null

Publiceret 03 May 2017 12:22

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV