SF’s kandidater til kommende valg er (fra Venstre) Michael Liesk, Erik Sejrup, Rasha Schneider, Lars Elbrandt, Rikke Macholm, Janne Lunding Olsen, Peter Langer. Pia Enøe, Lucas Antonio Madsen og Susan Smith. Flemming Thornæs var fraværende. Pressefoto

SF’s kandidater til kommende valg er (fra Venstre) Michael Liesk, Erik Sejrup, Rasha Schneider, Lars Elbrandt, Rikke Macholm, Janne Lunding Olsen, Peter Langer. Pia Enøe, Lucas Antonio Madsen og Susan Smith. Flemming Thornæs var fraværende. Pressefoto

SF har valgt ny spidskandidat

SF har opstillingslisten klar til det kommende kommunalvalg

Det er med en ny spidskandidat i front, at SF forleden fik den foreløbige opstillingsliste klar til kommunalvalget i november.
Indtil videre stiller 11 kandidater op for partiet i Hillerød Kommune, oplyser SF i en pressemeddelelse mandag.
Spidskandidaten blev denne gang Peter Langer, som hidtil har været 1. suppleant i byrådet for Rikke Macholm - partiets ene medlem i indeværende valgperiode.
Rikke Macholm, som er formand for Børne- og familieudvalget, stiller stadig op for partiet, og hun satser på at blive valgt, siger hun til Hillerød Posten:
“Vi ønsker at forstærke toppen i SF, og ved at Peter bliver spidskandidat, kan han gøre sig mere kendt. Samtidig kan jeg slippe for en arbejdsbelastning op til valget. Så vi ser det som en fornyet mulighed for at få to kandidater ind”.

Udramatisk

Rikke Macholm, som har været partiets spidskandidat ved de sidste mange valg, er ikke træt af politik, understreger hun:
“Det passer mig rigtig godt at blive aflastet frem mod valget, så jeg kan følge en række politiske sager til dørs, blandt andet analysen på skoleområdet. Så valget af Peter er ikke udtryk for en utilfredshed med min indsats. Det er meget udramatisk, og personligt synes jeg, det er en rigtig god ide at få Peter mere frem i lyset,” siger hun.

“Stærkt hold”

De øvrige kandidater er Janne Lunding Olsen, Lars Elbrandt, Lucas Antonio Madsen, Flemming Thornæs, Michael Liesk, Erik Sejrup, Susan Smith, Rasha Schneider og Pia Enøe på sideordnet opstilling.
“SF stiller op med et stærkt hold, der repræsenterer et bredt fagligt felt, som dermed er i stand til at byde ind med politiske tiltag inden for alle områder,” skriver partiet i pressemeddelelsen.
Der vil være mulighed for at udvide listen frem til oktober, hvis flere kandidater melder sig på banen, oplyser partiet.
“SF's kandidater ser frem til at komme med deres bud på Hillerøds fremtidige udvikling, hvor uligheden bør mindskes, og der skabes stærke fællesskaber sammen med en ambitiøs grøn omstilling – først og fremmest lokalt, men også med et globalt udsyn,” skriver partiet.
Mdt

null

Publiceret 24 April 2017 13:00