Venstre:

Et nyt udvalg skal sætte fokus på kriminaliteten

Et midlertidigt politisk udvalg skal sikre fokus på bandeudfordringer, mener Venstre

Af
Mette Dolmer Thygesen

Mette Dolmer Thygesen

Bandeopgør, stenkast mod beværtninger, hærværk, slagsmål, trusler og skyderi.
Det er blandt andet, hvad der blev diskuteret på et statusmøde om kriminalitetsbilledet i Hillerød onsdag morgen, fortæller byrådsmedlem Thomas Elong fra Venstre. Han mener, at der skal nedsættes et midlertidigt, politisk udvalg med fokus på problemerne - et såkaldt '§17, stk 4'-udvalg:
“Vi vil gerne have denne problemstilling på en politisk dagsorden og sætte fokus på, at Hillerød er en tryg by at færdes i. Udvalget er en ny og anden måde at sætte fokus på udfordringerne og sikre det gode samarbejde i en koncentreret indsats,” siger Thomas Elong.
Sagen blev begæret på Økonomiudvalgets og byrådets dagsorden. Byrådet behandler sagen sidst i april.

Skal beskrives nøjere

Økonomiudvalgets medlemmer ønskede ifølge borgmester Dorte Meldgaard, at '§17, stk 4'-udvalget skal beskrives nøjere - hvad er opgaverne, hvem er medlemmerne og lignende, inden beslutningen træffes endeligt.
“Men nu har vi taget hul på sagen,” siger hun.

Publiceret 21 April 2017 07:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV